Tilslutning af Side-/Structure Scan
Definition:
Side- eller Structure scan (herefter blot Side Scan) er
en teknologi som bliver brugt til at scanne et større område af havbunden.
Ved hjælp af en speciel transducer med flere keramiske elementer udsendes
impulser ud til siden. Når disse reflekteres kan instrumentet tegne et næsten
fotografisk billede af havbunden.
|
|
Ved Side Scan udsendes impulserne ud til siderne |
Skærmbillede fra Side Scan af vrag på havbunden |
Instrumenter med Side Scan
Både Humminbird, Lowrance, Simrad, Garmin
og Raymarine understøtter nu Sidescan. Humminbird var blandt de første til at udvikle teknologien til lystbådsmarkedet og tilbyder flere kombinerede GPS søkortplottere/Fishinders med indbygget Side Scan lige fra mindre 5” skærme til store 10,4 netværksinstrumenter.
Lowrance introducerede i 2009 deres bud på en Side Scanner (Lowrance kalder deres Structure Scan)
og Garmin og Raymarine har sidenhen udviklet Side Scan.
Humminbird 1197c SI Combo med Side Scanner og Lowrance HDS10 med
tilsluttet Structure Scan
Hvad kan man se på en Side Scanner?
Side Scanners er fantastiske til at vise detaljerede bundforhold. Vrag, træer, sten og andre objekter, som ligger på bunden, tegnes yderst imponerende.
Hvor Side Scanner teknologien er revolutionerende i forhold til at vise bundforhold, er den ikke noget specielt til at vise fisk. Stimer og enkelte fisk vises, men det kan være vanskelig at afgøre hvor i vandsøjlen de befinder sig, og dermed også hvor langt til siderne som de står. Dette skal ses i lyset af at Side Scanneren er et supplement til den almindelige Fishfinder og ikke en erstatning derfor.
Side Scan giver en nøjagtig visning af objekter på bunden.
Kraftige og svage ekkoer
Et kraftigt ekko tegnes i lyse farver, mens objekter som tilbagekaster et svagt ekko vil vises med mørkere farver. Skygger, dvs. områder som blokeres af objekter i vandet vil aftegnes med sort. Således får man et slags 3-billede.
Side scan af en undersøisk vulkan (på venstre side af båden). Vulkanens højre side giver et kraftigt ekko som tegnes med hvidt, mens vulkanens skyggeside (det som transduceren ikke kan se) vises med sort.